Parodontitis
Parodontitis (også kaldet paradentose) er en betændelsestilstand i tandkødet og den knogle, der holder tænderne fast. Sygdommen udvikler sig typisk fra ubehandlet tandkødsbetændelse og skyldes bakterier, der ophober sig langs tandkødsranden.
Typiske symptomer kan være blødende tandkød, hævelse, dårlig ånde, ømhed eller løse tænder. I mange tilfælde udvikler sygdommen sig dog langsomt og uden smerter, hvilket gør regelmæssige tandeftersyn vigtige.
Ubehandlet parodontitis kan føre til, at tænderne mister deres fæste og i værste fald går tabt. Heldigvis kan sygdommen bremses med den rette behandling og en grundig mundhygiejne.
Hvordan behandler vi?
Behandlingen består i en grundig rensning af tandkødslommerne for at fjerne bakterier og tandsten under tandkødet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med flere behandlinger og løbende vedligeholdelse.
Hos Frederikssund Tandcenter lægger vi stor vægt på forebyggelse, tidlig opsporing og individuel vejledning, så vi sammen kan bevare dine tænder sunde hele livet.
Har du mistanke om, at du har parodontitis, så ring til os eller book en tid online til et tandeftersyn.
