Tandlæge
Om Frederikssund tandcenter
Vores behandlende team består af fire tandlæger, tre tandplejere, klinikassistenter og receptionister, som tager imod dig i moderne, lyse og indbydende rammer midt i Frederikssund. Klinikken samarbejder desuden med en kirurg, der håndterer implantatbehandlinger og komplekse kirurgiske opgaver.
Vi sikrer høj faglighed og kvalitet i behandlingen gennem målrettet efteruddannelse og løbende investeringer i moderne udstyr og teknologi.
Vores mission er, at alle patienter skal føle sig trygge, velinformerede og sikre på, at de modtager den bedst mulige behandling. Rådgivningen bygger altid på faglig viden med ét mål for øje: at du kan glæde dig over et sundt og flot tandsæt i mange år.
Frederikssund Tandcenter åbnede dørene i 2007, da tandlægerne Birgitte Knudsen og Jannet Daarbak fusionerede deres to klinikker til én samlet klinik – dengang under navnet Frederikssund Tandlæge & Implantatcenter. I slutningen af 2011 skiftede vi navn til Frederikssund Tandcenter.
Både som arbejdsplads og tandcenter vægter vi en respektfuld og seriøs, men samtidig uformel omgangsform. Nærvær i øjenhøjde, omsorg og smil er faste ingredienser i hverdagen hos os. Vi tror på, at kombinationen af dette med høj faglighed, fokus på kvalitet og grundig patient information er grunden til, at mange af vores patienter har været loyale og kommet hos os i mange år.
