Rodbehandling
En rodbehandling er nødvendig, når tandens nerve er blevet betændt eller død, ofte som følge af et dybt hul, en revne eller et slag mod tanden. Tilstanden kan give tandpine, isninger eller ømhed ved tygning, men kan også være symptomfri og opdages ved en undersøgelse.
Ved en rodbehandling fjerner vi den betændte nerve og renser rodkanalerne grundigt for bakterier. Herefter fyldes og forsegles kanalerne, så infektionen ikke vender tilbage. Formålet er at bevare din naturlige tand og fjerne smerter.
Behandlingen
Behandlingen foregår under lokalbedøvelse og er både skånsom og effektiv. Efterfølgende vil tanden ofte blive styrket med en fyldning eller krone for at sikre holdbarhed på lang sigt.
Hos Frederikssund Tandcenter har vi fokus på tryghed, grundighed og høj faglig kvalitet gennem hele forløbet.
